Sådan renser og plejer du dine smykker
Ønsker du at dine smykker bliver ved med at holde deres fine glans? Følg vores guide på hvordan du renser og plejer dine smykker.
Hvordan renser du bedst dine smykker?
Rengøring af smykker varierer alt efter om det er et sølv- eller guldsmykke. Vi har derfor lavet en guide til hvordan du nemt kan rense dine smykker, uanset om det er et smykke i sølv eller guld.
Sølv smykker
Sølvsmykker anløber, hvilket betyder at de får en mørk overflade. Dette skyldes flere faktorer som f.eks. snavs, svovlen i luften, sved, og syren fra kroppen som alle kan medvirke til at der sker en kemisk reaktion, som gør at ædelmetallet anløber. Dette er helt naturligt, og kan nemt fjernes. Når du skal til at rense dine sølvsmykker, kan du enten bruge en pudseklud eller en Silver Clean. Ved brug af en pudseklud, pudser du omkring det anløbne område. Vælger du at bruge Silver Clean, lægger du smykket ned i beholderen og lader det ligge der i 5-10 sek. Herefter skylles smykket godt rent med lunket vand, for at få de sidste kemikalier skyllet af. Til sidst tørres smykket i en tør klud.
Forgyldte smykker
En forgyldning er en overflade som bliver lagt uden på sølvet, og når sølvet anløber, kan dette også ses på forgyldningen. Ved forgyldte smykker kan du også anvende Silver Clean. Her skal smykke gerne ligge i 10-15 sek. inden du tager det op af beholderen og skyller det godt med lunkent rent vand, for at få de sidste kemikalier skyllet af. Du skal dog her være forsigtig med rengøringen og ikke rengøre smykket for ofte da rengøringen slider på forgyldningen, hvilket kan medføre at sølvet kommer frem.
Guldsmykker
Ligesom ved sølvsmykker, kan guldsmykker også nemt rengøres. Brug en pudseklud og puds smykket pænt, eller brug Jewel Clean, hvor du lægger smykket ned i beholderen og lader det ligge der i ca 1 min., herefter skyller du smykket godt af i lunket vand, for at få kemikaliet af igen. Tør til sidst smykket i en tør klud. Jewel Clean kan bruges til både rødguld, hvidguld, platin samt safirer, rubiner og diamanter.
Rengøring af smykker med diamanter og ædelsten
Skal du rengøre smykker med sten, kan du blande lunket vand og opvaskemiddel i en lille skål, og lægge smykket i. Lad smykket ligge i blandingen i ca. 10 min. Gør herefter smykket rent med en blød børste, så du kan få fjernet snavset omkring stenene. Afslut med at skylle smykket i rent lunkent vand og tør det med en klud. Vi anbefaler, at du anvender renseprodukter fra Hagerty, som også er et mærke vi forhandler.
Hvordan passer jeg bedst på mine smykker?
Vi anbefaler at du tager dine smykker af når du vasker hænder, går i bad og svømmer. Smykkerne har nemlig ikke godt af fugten og sæben. Sved er generelt heller ikke godt for dine smykker, og derfor bør du også tage dem af når du træner, når du sover eller er i kontakt med forskellige væsker. Det er vigtigt at du opbevarer dine smykker rigtigt, for at undgå at dine smykker anløber. Her anbefaler vi, at du opbevarer dine sykker i et smykkeskrin når du ikke har dem på.
Perler
Perler er et organsik materiale, som opstår ved, at et fremmedlegeme som f.eks. en parasit eller et sandkorn kommer ind i en musling. Som en forsvarsmekaniske indkapsler muslingen fremmedlegemet i perlemor indtil fremmedlegemet ikke længere generer muslingen. Perler er skrøbelige, og tåler ikke hårde slag eller stød, da det kan ødelægge perlemoret, som er overfladen på perlen. Perler kan miste deres glans hvis de bliver udsatte for kemiske produkter som f.eks. hårspray, parfume, cremer osv. Derfor anbefaler vi at du venter med, at tage dine smykker på til efter du har påført produkterne.
Opbevaring af dine perlesmykker
Perlesmykker har brug for pleje, da de ellers kan risikere at miste deres glans. Perlesmykkerne skal helst opbevares for sig selv, da andre smykker kan ridse perlerne. Undgå at opbevare perlesmykkerne i en lukket pose, da perlerne har brug for at ånde. Opbevar dem gerne i et smykkeskrin eller i et blødt stykke stof.
Vedligeholdelse og pleje
Brug gerne dine perlesmykker regelmæssigt, for de har rigtig godt af varmen og fedtet fra din hud. Bruges dine perlesmykker ikke, kan de blive matte og kedelige at kigge på. Tag altid dine smykker af når du går i bad, svømmer og når du gør rent, da produkterne som shampoo, sæbe, rensemidler, cremer osv. kan ødelægge perlens natuelige overflade.
Såden renser du dine perlesmykker
Når du skal rengøre dine perlesmykker skal du være forsigtig, da perlerne er følsomme overfor kemikalierne. Hvor ofte dine perlesmykker skal rengøres, afhænger af hvor ofte du bærer smykkerne, og hvor godt du plejer dem. Vi anbefaler at du aftørrer perlerne jævnligt. Dette er med til at løsne evt. skidt som skulle sidde på perlerne.